• 1. BrÚf frß Holstein greifa, overjŠgermester, ■ar sem hann segir a­ vanti fßlka.
  • 2. Reikningur yfir fßlka sem fßlkav÷r­ur konungs, Wilhelm Verhoven, tˇk ß mˇti ßri­ 1717 og flutti til Kaupmannahafnar ß skipi Jens J÷rgensens.
  • 3. Skjaldarmerki ═slands samkvŠmt konungs˙rskur­i 3. oktˇber 1903.

Ein sÚrkennilegasta ˙tflutningsafur­ ═slendinga voru fßlkar og stˇ­ s˙ verslun frß ■vÝ ß mi­÷ldum fram um 1800. VÝ­a Ý fornritum er geti­ um fßlkavei­ar sem ■ˇtti fÝnt sport me­al fyrirfˇlks Ý Evrˇpu. Styrjaldir ß 18. ÷ld og umrˇti­ eftir fr÷nsku stjˇrnarbyltinguna 1789, ßsamt breyttri tÝsku og lÝfsvenjum a­alsins batt enda ß fßlkavei­ar fyrirfˇlks.

Danakonungur fÚkk fßlka vÝ­a a­ ˙r rÝkjum sÝnum, frß Noregi, ═slandi og GrŠnlandi og nřtti sÚr ■ß til a­ treysta diplomatÝsk vinab÷nd vi­ fursta vÝ­s vegar um Evrˇpu og raunar vÝ­ar, m.a. vi­ sjˇrŠningjaveldin Ý Nor­ur-AfrÝku.

Heimildir um vei­ar ß fßlkum hÚr ß landi eru strjßlar framan af en ■egar kemur fram ß 18. ÷ld er hŠgt a­ rekja ■rˇun vei­anna Ý opinberum reikningum yfir kaup ß fßlkum af fßlkavei­im÷nnum. Var reist sÚrstakt fßlkah˙s ß Bessast÷­um og Ý ReykjavÝk til ■ess a­ geyma fßlkana Ý me­an ■eir bi­u ˙tflutnings til Danmarkur. ┴rlega var keypt miki­ magn nauta- og kindakj÷ts til a­ fŠ­a dřrin.

Fßlkarnir voru řmist teknir ˙r hrei­rum, egg e­a ungar, e­a veiddir Ý gildrur sem oftast voru b˙nar til me­ neti sem fßlkinn flŠktist Ý. Var rj˙pa gjarnan notu­ fyrir agn ■egar ■annig var veitt og galt ■ß jafnan fyrir me­ lÝfi sÝnu. Kenningaror­i­ fßlkafangari kemur alloft fyrir Ý heimildum og vir­ist heldur hafa veri­ vir­ingarnafn. ═ manntalinu 1703 eru ■rÝr menn kalla­ir fßlkafangarar. Um mi­ja 18. ÷ld voru greiddir 5-15 rÝkisdalir fyrir hvern fßlka eftir lit og gŠ­um. HvÝtir fßlkar voru dřrastir enda sjaldgŠfir.

Nßnar um mynd 1

HÚr er brÚf frß Holstein greifa, overjŠgermester, ■ar sem hann segir a­ vanti fßlka. Bi­ur hann rentukammeri­ a­ skipa Ýslenskum fßlkaf÷ngurum a­ vei­a 30 fßlka nŠsta ßr og ■ar af nokkra hvÝta. ┴stŠ­ur v÷ntunarinnar koma fram Ý upphafi brÚfsins: „Saavel til komplettering af det her ved falkoneriet reglementerede antal falke, hvoraf 4 stk. i aar ere sendte til kejseren i Marocko, som og til present for det portugisiske hof der i nŠste aar tilkommer falke.“ Lausleg ■ř­ing gŠti hljˇ­a­ svo: „BŠ­i til ■ess a­ tryggja nŠgan fj÷lda fßlka hÚr Ý fßlkageymslunni, en fjˇrir ■eirra ver­a sendir til keisarans Ý Marokkˇ Ý ßr, og til ■ess a­ geta gefi­ port˙g÷lsku hir­inni fßlka nŠsta ßr.“

Ů═. Rentukammer 45.8. Isl. Journ. 10, nr. 622.

Nßnar um mynd 2

Reikningur yfir fßlka sem fßlkav÷r­ur konungs, Wilhelm Verhoven, tˇk ß mˇti ßri­ 1717 og flutti til Kaupmannahafnar ß skipi Jens J÷rgensens, sem hÚt Marie med Barnet og sigldi frß Hˇlmens h÷fn (ReykjavÝk) me­ 48 fßlka innanbor­s. Grei­slur vegna fßlkavei­imanna voru ■essar:

  Hvide falke Halv hvide Graa falke Rixdler
1. Hr. l÷gmand Laurids Christensen Gottrup 6 30
2. Hans Danielson 1 7 50
3. Bendix Jonson 1 1 8 65
4. Jˇn Thorvardson 10 50
5. Steindor Helgeson 2 5 55
6. Hannes Dadeson 5 25
7. Jon Jonson 2 10
Summa 4 1 43 285

Ů═. Rentukammer Y, 18, nr. 7. Fylgiskj÷l me­ athugasemdum vi­ reikninga jar­abˇkarsjˇ­s yfir ßrabili­ 1708-1716.

Nßnar um mynd 3

Algengt er a­ teikningar af einkennisdřri lands sÚu nota­ar Ý skjaldarmerki. Fyrsta skjaldarmerki ═slands var ■orskur. En ß d÷gum sjßlfstŠ­isbarßttunnar var fari­ a­ huga a­ nřju skjaldarmerki og me­ heimastjˇrninni fÚkk ═sland nřtt skjaldarmerki ■ar sem fßlkinn var einkennisdřri­. Og byggir ■a­ ß hinni miklu s÷gu fßlka˙tflutnings frß landinu ÷ldum saman.

Me­ konungs˙rskur­i 3. oktober 1903 var ßkve­i­ a­ skjaldarmerki ═slands mŠtti vera hvÝtur Ýslenskur fßlki. Skyldi fßlkinn sitja og sn˙a til vinstri. Rß­uneyti ═slands Ý Kaupmannah÷fn lÚt teikna merki­ eftir ■essari lřsingu. Alberti ═slandsmßlarß­herra lag­i svo till÷guna fyrir Kristjßn 9. danakonung sem sam■ykkti hana 11. desember 1903. Fßlkinn var skjaldarmerki ═slands 1904-1918.

L÷gun blßa feldsins sřnir hvar fßlkinn var sta­settur Ý skjaldarmerki danska konungsins, ■.e. ne­st til vinstri.

Ů═. ═slenska stjˇrnardeildin. Forestillings-og resoluationsprotokol 1903.

Heimildir:
  1. Ů═. Rentukammer 45.8. Isl. Journ. 10, nr. 622.
  2. Ů═. Rentukammer Y, 18, nr. 7. Fylgiskj÷l me­ athugasemdum vi­ reikninga jar­abˇkarsjˇ­s yfir ßrabili­ 1708-1716.
  3. Ů═. ═slenska stjˇrnardeildin. Forestillings-og resoluationsprotokol 1903.

NorrŠni skjaladagurinn 12. nˇvember 2011