ForsÝ­a Lei­ari Um skjaladaginn Dagskrß Getraun Skjalas÷fnin Ve­urslˇ­ir
  • Tjaldb˙­ir voru reistar ß Sunnuhvolst˙ninu fyrir fˇlk sem ■or­i ekki a­ sofa inni Ý h˙sum sÝnum.
  • Stˇrt bjarg, sem klofna­i Ý jar­skjßlftanum.

┌r frßs÷gn Sigur­ar Fri­riks Jˇnssonar f.v. l÷greglumanns.

„- Ůannig var a­ Úg var staddur a­ morgni til vori­ 1934, ßsamt pabba mÝnum, brŠ­rum og fleirum vi­ mˇgrafir fram ß Hrei­arsst÷­um Ý Svarfa­ardal, ■ar sem vi­ h÷f­um mˇtekju.

- Ůa­ var afskaplega gott ve­ur ■ennan dag, milt og ■Šgilegt. Pabbi rŠddi um ■a­ a­ best sÚ a­ vi­ t÷kum okkar grafir dßlÝti­ frß g÷mlu gr÷funum, sem ■arna voru, vi­ fengjum ■ß sÝ­ur vatni­ ˙r ■eim yfir okkur. Er svo ekki a­ or­lengja ■a­, a­ byrja­ er a­ taka grafirnar. J˙lÝus frŠndi og pabbi voru ni­ri og k÷stu­u upp ß br˙nina og vi­ strßkarnir tˇkum vi­, lÚtum ß hestakerru og breiddum sÝ­an til ■erris.

Ůß heyri Úg allt Ý einu ■ungan dyn, svo kemur j÷r­in bara ß mˇti mÚr eins og brimgar­ur, nŠr mÚr ß andartaki, bylgjast undir mÚr og Úg dett kylliflatur, sem og allir sem voru Ý kringum mig, nema hesturinn sem stˇ­ glei­fŠttur og hagga­ist hvergi. Margt ger­ist ■arna ß sama augnabliki, en ■a­ sem mÚr ■ˇtti undarlegast var, a­ bŠ­i pabbi og J˙lÝus ■eyttust upp ˙r gr÷finni af ■rřstingnum og voru vi­ hli­ina ß mÚr, en gr÷fin fylltist af vatni. Mß telja mildi, a­ vi­ tˇkum ekki grafirnar fast vi­ hli­ina ß ÷­rum mˇggr÷fum, ■vÝ ■ß hefi­ vatni­ ˙r ■eim steypst yfir ■ß. En dalbotninn allur var­ ß augabrag­i eins og st÷­uvatn yfir a­ lÝta, ■vÝ vatni­ bˇkstaflega helltist ni­ur ˙r hlÝ­um og giljum fjallanna.

- Ůa­ var nßtt˙rulega strax fari­ heim (Ý Blakksger­i). Ůegar ■anga­ kom var a­koman ekki glŠsileg, ˙tih˙sin alveg hrunin, bŠ­i fjˇsi­ og hesth˙si­, en Ýb˙­arh˙si­, hÚkk vart uppi. Stˇr gluggi ß su­urstafni fˇr ˙r Ý heilu lagi og hentist eina 10 til 15 metra, en Úg man ekki eftir, a­ ein einasta r˙­a vŠri brotin. Sem betur fer slasa­ist enginn heima og engin dřr voru ß h˙sum. En h˙sakostur var ˇnřtur. Vi­ vorum til a­ mynda nřb˙in a­ steypa fjßrh˙s, sem var or­i­ vel ■urrt, en ■a­ sprakk allt og ey­ilagist. Og svona var ey­ileggingin hvarvetna.“

═ HÚra­sskjalasafni SvarfdŠla ß DalvÝk eru a­ finna řmsar frßsagnir og anna­ efni frß jar­skjßlftanum mikla 1934 ßsamt m÷rgum myndum.

NorrŠni skjaladagurinn 13. nˇvember 2010