ForsÝ­a Lei­ari Um skjaladaginn Dagskrß Getraun Skjalas÷fnin Ve­urslˇ­ir
  • Hˇpur skˇlabarna stillir sÚr upp vi­ eitt af marsvÝnunum.
  • BŠjarb˙ar ß Skaganum stilla sÚr upp vi­ marsvÝnin.
  • Va­an hlaupin ß land vi­ Halakotssand.
  • Skagamenn verka hvalinn.

73 marsvÝn lßgu Ý flŠ­armßlinu, lifandi og hßlfdau­, er menn komu ß fŠtur ß fimtudaginn. ┴kve­i­ a­ hreppsfjelagi­ fßi allan ßgˇ­a af feng ■essum og honum ver­i vari­ til hafnarbˇta.

Klukkan a­ ganga 7 ß fimmtudagsmorguninn v÷knu­u menn ß Akranesi vi­ allsnarpan jar­skjßlftakipp. Er ■eir komu ß fŠtur, sßu ■eir nřstßrlega sjˇn. ═ flŠ­armßlinu vi­ kaupt˙ni­ lßgu 73 marsvÝn (grindahvalir), er h÷f­u hlaupi­ ■ar ß land um nˇttina. Ofsarok var framan af nˇttu af su­austri, og haf­i enginn ma­ur or­i­ var vi­, er skepnur ■essar komu ß land, nema hva­ ma­ur einn, Oddur GÝslason a­ nafni, sem ß heima Ý h˙si, er stendur mj÷g framarlega ß fj÷rubakkanum, haf­i heyrt blßstur og buslugang um nˇttina, ■ˇ eigi ■ˇ svo greinilega, a­ hann gŠfi ■vÝ gaum. S÷guma­ur Morgunbla­sins kom ß vettvang kl. 7 um morguninn. Ůß voru sum marsvÝnin dau­, en nokkur Ý fj÷rbrotunum og byltust til [...]. Jafnˇ­um og fˇlk kom ß fŠtur, flykktist ■a­ ni­ur Ý fj÷runa, til ■ess a­ sjß ÷ll ■essi ˇsk÷p, sem ■ar voru ß fer­inni. ١tti m÷nnum tßkn og stˇrmerki fara saman, ■ar e­ jar­skjßlftinn vakti menn eins og til ■ess a­ ■eir litu Ý kringum sig og sŠju hva­ um var a­ vera. StŠrstu marsvÝnin eru r˙mar 11 ßlnir ß lengd, en me­alstŠr­ er 6-8 ßlnir. Var sÝ­an byrja­ a­ bjarga skepnum ■essum undan sjˇ, og voru flestar dregnar upp ß fj÷rubakkann. En nokkrar voru bundnar Ý fj÷runni og festar vi­ bakkann. Um kv÷ldi­ var skoti­ ß fundi til ■ess a­ rŠ­a um, hva­ gera skyldi vi­ feng ■ennan og hvernig honum skyldi skifta. Var­ ■a­ ˙r, a­ landeigendur afs÷lu­u sjer hlutdeild Ý feng ■essum upp ß ■Šr spřtur, a­ hreppsfjelagi­ fengi hann ˇskiftan og yr­i ßgˇ­anum vari­ til hafnarbˇta. [...] Kj÷t og spik af smßhv÷lum ■essum mun vera nokku­ ß anna­ hundra­smßl. Er kj÷ti­ tali­ afbrag­sfŠ­a, og hjer mun ■a­ vera eins gott og framast mß ver­a, ■vÝ a­ marsvÝnin voru blˇ­gu­ undir eins, og blŠddi ■eim ˙t, ■vÝ a­ flest e­a ÷ll voru lifandi, er fyrst var a­ komi­. ═ FŠreyjum er ■a­ talin mesta gu­sgj÷f, ■egar grindahlaup kemur. Er kj÷t og spik eing÷ngu nota­ til manneldis og er dreift ˙t um allar eyjar. Ůykir kj÷ti­ herramannsmatur nřtt, sjerstaklega Ý „buff“, en ■a­ sem FŠreyingar torga ekki af kj÷tinu nřju, er salta­ ni­ur ßsamt spikinu, og er hvorttveggja bor­a­ saman og ■ykir ßgŠtur matur, ekki a­eins ■eim, sem honum eru vanir, heldur einnig ■eim, sem brag­a hann Ý fyrsta skifti.

Heimild: Morgunbla­i­, 274. ßrg., 24. nˇvember 1928, bls. 3.

NorrŠni skjaladagurinn 13. nˇvember 2010