Konur og kvenfÚl÷g


KvenfÚl÷g ver­a til


H˙sin Ý ┴si Ý Hegranesi

H˙sin Ý ┴si Ý Hegranesi.


┴ri­ 1869 var tÝmamˇtaßr Ý s÷gu Ýslenskra kvenna, en 7. j˙nÝ ■a­ ßr var bo­a­ til sÚrstaks kvennafundar ß ┴si Ý Hegranesi Ý Skagafir­i. Ůarna er a­ finna upphaf kvenfÚlagahreyfingarinnar ß ═slandi og fundir kvenna Ý RÝpurhreppi ur­u ÷­rum konum hvatning til samstarfs vÝ­a um land.

Konurnar sem fundu­u Ý Skagafir­i h÷f­u hßleit markmi­. Till÷gur ■eirra voru Ý senn til ■ess Štla­ar a­ bŠta afkomu b˙a sinna me­ margvÝslegum hŠtti en ekki sÝ­ur a­ efla menntun og ■jˇ­lega hŠtti. Ůannig l÷g­u ■Šr ßherslu ß a­ lßta kenna ÷llum b÷rnum a­ reikna og skrifa og vi­halda ■jˇ­erni eftir megni, sÚr Ý lagi til mßls og klŠ­asni­a, og lßta b÷rn eigi heita ˇ■jˇ­legum n÷fnum.

Hugmyndin a­ stofnun ■essa fÚlags Ý fßmennri sveit var ßn efa kominn frß heimilinu Ý ┴si Ý Hegranesi, ■ar sem ■ß bjuggu Ëlafur Sigur­sson og Sigurlaug Gunnarsdˇttir. Sigurlaug var einst÷k hannyr­akona og voru hjˇnin Ý vinfengi vi­ Sigur­ mßlara Gu­mundsson. ═ samstarfi vi­ Sigur­ sauma­i Sigurlaug hßtÝ­arb˙ning fyrir konur, skautb˙ninginn, sem vera ßtti ■jˇ­b˙ningur Ýslenskra kvenna og raunar karlab˙ning einnig, sem naut minni vinsŠlda. ┴hugi og menntun Sigurlaugar Ý ┴si var­ til ■ess a­ kvennaskˇli var stofna­ur ■ar 1877 og er saga hennar um margt merkileg sem vitnisbur­ur um metna­ og ßhrif kvenna ß sÝ­ari hluta 19. aldar.


Heimild

  • A­alhei­ur B. Ormsdˇttir, Vi­ Ësinn, Rvk. 1987.


Ůetta efni er frß:
HÚra­sskjalasafni Skagfir­inga
Texti: Unnar Ingvarsson.