Konur og kvenfÚl÷g


Ullarvinnuskˇli Ý ■ßgu fßtŠkra st˙lkubarna



asd

Auglřsing frß ullar- og sunnudagsskˇla fyrir unglingsst˙lkur sem hˇf starfsemi sÝna ßri­ 1879 Ý ReykjavÝk. Ekki er ljˇst hvar hann var nßkvŠmlega til h˙sa, en Ý auglřsingunni segir a­ hann hafi veri­ Ý „Ý h˙si ■vÝ er stendur hjß veitingah˙si Hallbergs“, sem var ■ekkt krß ß horni AusturstrŠtis og A­alstrŠtis.


┴ri­ 1879 rÚ­ust fimm reykvÝskar yfirstÚttarkonur Ý ■a­ verkefni a­ stofna „ullarvinnu - og sunnudagsskˇla“ fyrir fßtŠkar unglingsst˙lkur. Skˇlinn hˇf g÷ngu sÝna hinn 1. nˇvember ■a­ ßr og stˇ­ til 31. mars og var kostna­ur greiddur ˙r sÚrst÷kum styrktarsjˇ­i Ý v÷rslu kvennanna. StŠrsta framlagi­ kom frß vildarvinum Ý Englandi, sbr. auglřsingu sem birtist Ý ═safold sk÷mmu eftir a­ skˇlinn tˇk til starfa:

Miss Annie Parker ... og Dr. Christopher Thomas Richardson ... hafa veri­ svo veglynd a­ senda Ý sameiningu vinnu- og styrktarsjˇ­i ■eim, er vjer veitum forst÷­u ? 4, og erum vjer ■eim ■vÝ ■akklßtari fyrir ■etta, sem fßir hafa sřnt sig rausnarlegri Ý ■vÝ a­ styrkja fyrirtŠki vort, enda getum vjer a­ mestu leyti ■akka­ hinum hei­ru­u ˙tlendingum ■a­, a­ vjer rje­umst Ý a­ halda Ý vetur sunnudagaskˇla fyrir unglingsst˙lkur ■Šr, er fß tils÷gn r˙mhelgu dagana Ý ullarvinnuskˇla vorum.

St˙lkurnar fengu ■vÝ ˇkeypis tils÷gn Ý ullarvinnu og jafnframt fˇr fram kennsla Ý skrift og reikningi fyrir hßdegi ß sunnud÷gum og var mi­a­ vi­ a­ ■Šr hef­u nß­ 12 ßra aldri. Vir­ist framtaki­ hafa heppnast vel ef marka mß auglřsingu sem birtist frß skˇlanum Ý Ůjˇ­ˇlfi vori­ 1880. Ůar lřsa konurnar yfir ßnŠgju sinni me­ ßrangurinn og vŠntingum til skˇlans: „vÚr h÷fum me­ gle­i sÚ­, a­ hann hefir gj÷rt talsvert gagn, og sannfŠrzt um, a­ hann me­ st÷­ugu ßframhaldi muni geta gj÷rt mj÷g miki­ gagn, h÷fum vÚr ßkve­i­, a­ lßta aptur a­ komanda vetri halda ßfram kennslunni“. ═ auglřsingunni kom ennfremur fram a­ sjˇ­urinn afla­i me­al annars tekna me­ ■vÝ a­ selja borgarb˙um ullarnŠrboli og sokkapl÷gg:

Svo geta og ■eir, er kynnu a­ vilja fß eitthva­ prjˇna­ ß prjˇnavÚl vinnusjˇ­sins, sn˙i­ sÚr til vor um ■a­; prjˇn ß hßlfsokkum og barnasokkum kostar 35 aura, heilsokkum 50 a., r÷ndˇttum heilsokkum 60 a. og ß skirtubolum 66 a.

┴ri sÝ­ar segir greinarh÷fundur Ý Ůjˇ­ˇlfi a­ konurnar fimm hafi „lßti­ halda skˇla fyrir alt a­ 20 unglingsst˙lkur ß ßri til ■ess ˇkeypis a­ kenna ■eim ullarvinnu; ■etta er a­ voru ßliti alveg rÚtt a­fer­, og eiga ■Šr meira ■akklŠti skili­ fyrir ■essa framg÷ngu sÝna enn ■Šr hafa fengi­.“ BurtsÚ­ frß ■essu framtaki voru stofnendur ullarvinnuskˇlans Ý fararbroddi reykvÝskra kvenna ˙r borgarastÚtt sem beittu sÚr fyrir bŠttri menntun kvenna. ŮŠr ßttu ■a­ me­al annars sameiginlegt a­ hafa veri­ ß me­al 25 kvenna sem undirritu­u „┴varp til ═slendinga“ sumari­ 1871 ■ar sem ■ess var fari­ ß leit vi­ landsmenn a­ ■eir legg­u fram fÚ til stofnunar kvennaskˇla Ý h÷fu­borginni. Ůremur ßrum sÝ­ar var Kvennaskˇlinn Ý ReykjavÝk stofna­ur. Ůa­ sem tengdi ■essar konar ennfremur saman var a­ ■Šr tilheyr­u allar fßmennri yfirstÚtt borgarinnar og voru ■vÝ dŠtur og/e­a eiginkonur hßttsettra manna Ý samfÚlaginu. Me­ barßttu sinni fyrir bŠttri menntun kynsystra sinna fundu ■Šr sÚr vettvang utan veggja heimilisins og l÷g­u jafnframt sitt ß vogarskßlarnar til ■essa a­ mi­la ■ekkingu sinni.


Heimildir

  • ═safold (1879).
  • Ůjˇ­ˇlfur (1880-1881).
  • Nor­anfari (1871).
  • Bj÷rg Einarsdˇttir, ┌r Švi og starfi Ýslenskra kvenna. I-II. bindi, Rvk. 1986.
  • Gu­jˇn Fri­riksson, Saga ReykjavÝkur. BŠrinn vaknar 1870-1940. Fyrri hluti. Rvk. 1991.
  • Ingibj÷rg Ey■ˇrsdˇttir, „Erlendir tˇnlistarmenn ß ═slandi ß 20. ÷ld“, Grein ß musik.is.
  • Ůorvaldur Thoroddsen, Ăvisaga Pjeturs Pjeturssonar Dr. Theol. Biskups yfir ═slandi. Rvk. 1908.

Eftirtaldar konur stˇ­u a­ stofnun ullar- og sunnudagaskˇlans:

Olufa Finsen (1836-1908) var d÷nsk a­ uppruna, vel menntu­ og vi­urkennt tˇnskßld Ý heimalandi sÝnu. H˙n fluttist til ═slands ßri­ 1865 me­ eiginmanni sÝnum, Hilmari Finsen stiftamtmanni og sÝ­ar landsh÷f­ingja. Olufa vann brautry­jendastarf Ý ■ßgu tˇnlistar hÚr ß landi Ý ■au 17 ßr sem h˙n dvaldi ß landinu. H˙n kenndi pÝanˇleik og Šf­i blanda­an kˇr ß heimili sÝnu. Vi­ jar­arf÷r Jˇns Sigur­ssonar forseta og Ingibjargar ßri­ 1880 var flutt kantata sem henni hefur veri­ eignu­. Olufa „lÚk sjßlf ß orgel og tv÷faldur blanda­ur kvartett s÷ng ßsamt tveimur eins÷ngvurum, bariton og sˇpran. Ůetta mun hafa veri­ Ý fyrsta skipti sem eins÷ngur heyr­ist Ý jar­arf÷r ß ═slandi og ÷ll tˇnlistin haf­i mikil ßhrif ß vi­stadda.“

┴strÝ­ur Melsted (1825-1897) var dˇttir Helga biskups Thordersen og konu hans, Ragnhei­ar, dˇttur Stefßns Stephensen amtmanns. H˙n nam pÝanˇleik erlendis og fÚkkst vi­ kennslu ß ■vÝ svi­i hÚrlendis lÝkt og Olufa. H˙n haf­i hloti­ gˇ­a almenna menntun a­ hŠtti kvenna ˙r borgarastÚtt ß ■eim tÝma og kenndi me­al annars fˇsturdŠtrum sÝnum fr÷nsku, ensku og ■řsku. ┴strÝ­ur giftist Sigur­i Melsted kennara vi­ Prestaskˇlann.

SigrÝ­ur Pjetursson (1818-1903) var eiginkona Pjeturs Pjeturssonar biskup. ═ Švis÷gu eiginmannsins segir: „Fr˙ SigrÝ­ur var hin mesta b˙sřslukona og sÝstarfandi utanh˙ss og innan og mßtti heldur ekki sjß a­ra ˇvinnandi, heimili hennar var ■vÝ fyrirmynd hva­ verkna­ snerti og h˙sstjˇrn: ßtti opt a­ koma ■anga­ st˙lkum til kennslu, en ■a­ fengu fŠrri en vildu. DŠtur sÝnar ljet h˙n lŠra allt, sem h˙sstjˇrn snerti, eigi a­eins sauma og hannyr­ir, almenna bˇklega menntun, tungumßl og hjˇ­fŠraslßtt, heldur hjelt h˙n ■eim lÝka til lŠrdˇms Ý allri tˇvinnu og matargj÷r­ og ljet ■Šr fßst vi­ hvert ■a­ verk, sem ß heimili er tÝtt og b˙i­ ■arf.“ ═ Švis÷gunni segir ennfremur a­ SigrÝ­ur hafi ßsamt „÷­rum fr˙m Ý ReykjavÝk“ komi­ ß fˇt „tˇvinnukennslu fyrir fßtŠk st˙lkub÷rn“.

SigrÝ­ur Siemsen (1820-1903) Ůorsteinsdˇttir giftist hinum ■řskŠtta­a Edvard Siemsen kons˙l og kaupmanni Ý ReykjavÝk. Ůau eignu­ust 12 b÷rn ß 17 ßra tÝmabili. Til frˇ­leiks mß geta ■ess a­ sonur ■eirra, Franz, kvŠntist ١runni dˇttur ┴rna og SoffÝu Thorsteinsson. Afkomendur ■eirra hafa komi­ sÚr upp sÚrstakri Facebook sÝ­u sem hŠgt er a­ tengjast hÚr.

SoffÝa Thorsteinsson (1839-1914) var eiginkona ┴rna Thorsteinsson land- og bŠjarfˇgeta. ═ S÷gu ReykjavÝkur tekur Gu­jˇn Fri­riksson landfˇgetaheimili­ sem dŠmi um Ýslenskt yfirstÚttarheimili um 1870. Ůar segir m.a.: „┴ haustin voru keyptar nokkrar kindur ß fŠti og ■eim sÝ­an slßtra­ heima vi­ og allt nřtt ˙r ■eim til matar og klŠ­a. ┴ veturna sßtu landfˇgetafr˙in og vinnukonur hennar ÷nnum kafnar Ý setustofunni vi­ tˇvinnu e­a saumaskap. ŮŠr spunnu, kembdu, prjˇnu­u, sni­u og saumu­u. ┴ bor­i var handsn˙in saumavÚl, ein af ■eim fyrstu Ý ReykjavÝk.“


Ůetta efni er frß:
Borgarskjalasafni ReykjavÝkur
Texti: Bßra Baldursdˇttir.