KeflavÝkurganga 1960


┌r dagbˇkum RÝkisl÷greglustjˇrans ß KeflavÝkurflugvelli, 19. j˙nÝ 1960.


Eitt mesta hitamßl eftirstrÝ­sßranna var herst÷­ BandarÝkjamanna ß Mi­neshei­i og a­ildin a­ NATO. Ţmis samt÷k, mis langlÝf, voru stofnu­ til a­ andŠfa hersetunni sem stˇ­u fyrir margs konar samkomum og a­ger­um. Vori­ 1960 var bo­a­ til g÷ngu frß KeflavÝk til ReykjavÝkur til a­ andŠfa veru bandarÝska herli­sins ß ═slandi.

Ůessi a­ger­ mŠltist misjafnlega fyrir eins og sjß mß ß ■essari mynd ˙r skřrslu l÷greglunnar ß KeflavÝkurflugvelli 19. j˙nÝ 1960. Bl÷­in s÷gu­ frß g÷ngunni og taldi Ůjˇ­viljinn ■ar hafa veri­ m˙g og margmenni en Morgunbla­i­ fßmenni.

═ framhaldi af ■essari g÷ngu voru stofnu­ Samt÷k hernßmsandstŠ­inga ß Ůingvallafundi um hausti­ og st÷rfu­u af mismiklum krafti nŠstu ßrin og stˇ­u m.a. fyrir fleiri KeflavÝkurg÷ngum. Einn fj÷lmennasta gangan var sumari­ 1975 ■egar landhelgisdeilan vi­ Breta stˇ­ sem hŠst.

KeflavÝkurg÷ngur fˇru ■annig fram a­ ■ßtttakendur s÷fnu­ust saman vi­ hli­ herst÷­varinnar a­ morgni, hÚldu stuttan fund en gengu sÝ­an ßlei­is til ReykjavÝk eftir KeflavÝkurveginum. Lei­in er um 50 km. ┴fangar voru a­ jafna­i utan Ý Vogastapa, vi­ K˙ager­i, StraumsvÝk og Kˇpavogi og sÝ­an lauk g÷ngunum me­ fj÷ldafundi ß LŠkjartorgi.

BandarÝska herli­i­ hefur a­ mestu yfirgefi­ st÷­var sÝnar ß KeflavÝkurflugvelli en heldur ■ˇ ßkve­num Ýt÷kum ■ar og rekur s÷mulei­is ratsjßrst÷­ Ý GrindavÝk. Samt÷kin eru enn vi­ lř­i en nefnast n˙ Samt÷k herna­arandstŠ­inga og hafa ■au Ý seinni tÝ­ beitt sÚr fyrir almennri fri­arbarßttu, hlutleysi ═slands og andspyrnu vi­ veru ═slands Ý NATO.


Ůetta efni er frß:
Ůjˇ­skjalasafni ═slands


 

Athugasemdir gesta


Skrß­u athugasemd


Nafn:

Pˇstfang:
Athugasemdir:

Umsjˇn