┴ fer­ - Ý gegnum tÝ­ina


A­ ■essu sinni er norrŠni skjaladagurinn helga­ur samg÷ngum ß ═slandi Ý vÝ­asta skilningi. Samg÷ngur og samskipti skipa stˇran sess Ý lÝfi ■jˇ­a, hÚra­a og einstaklinga. Frß ÷rˇfi alda hafa menn rutt brautir og lagt vegi e­a komi­ skilabo­um milli sÝn me­ einhverjum hŠtti og hafa ■essir ■Šttir sÝfellt or­i­ ■ř­ingarmeiri. N˙ er svo komi­ a­ samg÷ngur og samskipti skipta hvern einasta einstakling afar miklu mßli Ý lÝfsbarßttunni.

Afskipti opinberra a­ila af samg÷ngu- og samskiptamßlum ß ═slandi voru lengstum ekki mikil svo slÝkt var nŠr alfari­ ß h÷ndum einstaklinga. Menn trˇ­u slˇ­ir milli bŠja og sveita, ruddu varir e­a smÝ­u­u bryggjust˙fa og einstakir menn, oft ß tÝ­um f÷rumenn og flakkarar, bßru brÚf milli manna. ┴ mi­÷ldum haf­i kirkjan oft forg÷ngu um samg÷ngubŠtur, kom m.a. ß ferjum yfir ßr svo sem sjß mß Ý mßld÷gum kirkna. ┴stŠ­ur fyrir ■essum ßhuga kirkjunnar eru m.a. nau­synlegar messufer­ir sˇknarbarnanna og a­ biskupar ■urftu a­ vÝsitera landi­ ßrlega og ■vÝ ■akklßtir fyrir grei­ar lei­ir.

┴ 18. ÷ld er byrja­ a­ efla innvi­i ■jˇ­fÚlagsins ß ═slandi. Ůß eru reistar nokkrar kirkjur fyrir konungsfÚ, og b˙sta­ir yfir opinbera embŠttismenn ß Bessast÷­um (amtma­ur), Ý Vi­ey (landfˇgeti) og Nesi (landlŠknir). LandmŠlingamenn vinna a­ ■vÝ a­ kortleggja landi­, einkum ■ˇ hafnirnar; leita­ er nřrra vega yfir hßlendi­ og pˇst■jˇnustu er komi­ ß. Minna mß ß InnrÚttingarnar og eflingu sta­ar Ý ReykjavÝk Ý ■essu sambandi.

Opinber pˇst■jˇnusta hˇfst Ý rÝkjum Danakonungs snemma ß 17. ÷ld en fyrsti vÝsir slÝkrar starfsemi ß ═slandi er pˇstregluger­ frß 13. maÝ 1776, ■ar sem konungur bi­ur sinn elskulega stiftamtmann og amtmann a­ koma ß skipul÷g­um pˇstfer­um milli sÝn og embŠttismanna konungs ß ═slandi. Mß ■a­ teljast upphafi­ a­ skipul÷g­um fer­um landpˇsta, sem var ■ˇ ekki "almenn" heldur fyrst og fremst fyrir opinbera embŠttismenn. Einnig fˇru sÚrst÷k pˇstskip a­ ganga milli ═slands og Danmerkur, en ß­ur bßrust brÚf og b÷gglar me­ haust- e­a vorskipum.

Samg÷ngur ß sjˇ voru sennilega ■ř­ingarmeiri en samg÷ngur ß landi allt fram ß 19. ÷ld. ŮvÝ voru mikilvŠgustu samg÷ngumannvirkin tengd siglingum. ┴­ur er minnst ß kortlagningu hafna en vita var fari­ a­ reisa undir lok 19. aldar, fyrsti vitinn, ß Reykjanesi, tendra­ur 1. desember 1878. Teki­ var a­ veita fÚ til hafnarger­ar um aldamˇtin 1900.

Vegager­ fˇlst mest Ý ■vÝ a­ hla­a v÷r­ur ß fjallvegum og halda uppi ferjum. Ůar ßtti FjallvegafÚlagi­ svonefnda gˇ­an hlut a­ mßlum ß ßrunum milli 1830 og 1840 og kom fur­u miklu Ý verk ■ˇtt skammlÝft yr­i. Hugsunin me­ ■vÝ fÚlagi var a­ finna grei­ar lei­ir yfir hei­arnar bygg­a Ý milli, eins konar hßfjallavegi, sem n˙ er fari­ a­ brydda upp ß ß nřjan leik. Eiginleg vegager­ var fremur lÝtil ■ar til kom fram ß 20. ÷ld.

Fyrst var l÷g­ ßhersla ß br˙arger­. Ílfusß, Ůjˇrsß og Blanda voru br˙a­ar ß sÝ­asta ßratug 19. aldar og sÝ­an haldi­ ßfram me­ fleiri ßr. Nřju brřrnar greiddu mj÷g fyrir samg÷ngum, ■vÝ ferjuflutningar voru tafsamir, einkum ■egar fer­ast var me­ mikinn farangur. Br˙arger­in hefur lÝka bjarga­ m÷rgum mannslÝfum, ■vÝ drukknanir Ý ßm voru me­ algengari slysf÷rum.

Koma sÝmans 1906 olli miklum deilum. Menn t÷ldu framkvŠmdina dřra, sem h˙n vissulega var, og bentu ß a­ sÝminn var Ý eigu ˙tlendra a­ila ■annig a­ ar­ur af honum rynni til ˙tlanda. Loftskeyti voru um ■essar mundir a­ ry­ja sÚr til r˙ms og voru ger­ar tilraunir me­ ■ß tŠkni sem sumir t÷ldu henta miklu betur Ý jafn strjßlbřlu landi og ═slandi en sÝminn. SÝminn var­ ■ˇ ofan ß og ■ˇ g÷mlu sÝmalÝnurnar frß 1906 sÚu n˙ vÝ­ast hvar horfnar og sřnast ekki til■rifamiklar, ■ß kraf­ist lagning lÝnunnar mikillar skipulagningar Ý nßnast vegalausu landi og krafta ■rekmikilla manna. Til eru margs konar forvitnileg g÷gn um ■essar framkvŠmdir.

═ flestum skjalas÷fnum ß landinu eru til g÷gn um samg÷ngur og samskipti. Sřnishorn af ■essum g÷gnum eru til sřnis ß norrŠna skjaladeginum Ý ßr, bŠ­i ß ■essum vef og ß sřningum sem m÷rg skjalas÷fnin hafa sett upp Ý h˙sakynnum sÝnum.


Ferjubßtur me­ tvo hesta Ý taumi