Kort af Skei­arßrsandi Kort af Skei­arßrsandi. Smelli­ ß myndina til a­ sko­a stŠrri mynd.
Vegager­in, myndasafn.


Br˙in yfir GÝgju
Br˙in yfir GÝgju ß Skei­arßrsandi. Smelli­ ß myndina til a­ sko­a stŠrri mynd. - Vegager­in, myndasafn.

HÚr er veri­ a­ hÝfa stßlbita ß br˙arst÷pla
LangstŠrst ˙tbo­a vegna framkvŠmdanna ß Skei­arßrsandi var smÝ­i stßlbita, en ■a­ ver var unni­ af breska fyrirtŠkinu Redpath Dorman Long Ltd. Ý Glasgow. HÚr er veri­ a­ hÝfa stßlbita ß br˙arst÷pla.
Vegager­in, myndasafn.

Br˙arst÷plar Ý smÝ­um
Br˙arst÷plar Skei­arßrbr˙ar Ý smÝ­um. Myndin er tekin Ý vesturßtt. Taki­ eftir a­ hallinn ß st÷plunum er Ývi­ meiri hŠgra megin en vinstra megin. Ůetta er me­ rß­um gert; meiri hallinn er ß mˇti ßrstraumnum til a­ st÷pullinn klj˙fi hann betur. - Vegager­in, myndasafn.

Magn˙s Torfi Ëlafsson samg÷ngurß­herra flytur ßvarp vi­ opnun hringvegarins
Magn˙s Torfi Ëlafsson samg÷ngurß­herra flytur ßvarp vi­ opnun hringvegarins 14. j˙lÝ 1974. - Vegager­in, myndasafn.

Horft yfir Skei­arßrsand Ý ßtt a­ Lˇmagn˙pi og br˙nni yfir N˙psv÷tn/S˙lu
Horft yfir Skei­arßrsand Ý ßtt a­ Lˇmagn˙pi og br˙nni yfir N˙psv÷tn/S˙lu. Smelli­ ß myndina til a­ sko­a stŠrri mynd.
Vegager­in, myndasafn.

Hringvegur um ═sland

═slendingar hafa frß upphafi fer­ast um land sitt ■vert og endilangt. Ůau fer­al÷g hafa oft veri­ erfi­, einkum ■ar sem torlei­i eins og vatnsf÷ll ur­u ß lei­ manna. Ůß minntust ■eir ■ess gjarnan a­ oft er betri krˇkur en kelda og l÷g­u lykkju ß lei­ sÝna ■ar sem ■vÝ var vi­ komi­. Seinna komu fram uppfinningar eins og ferjur og klßfar til a­ stytta m÷nnum lei­ yfir erfi­ustu vatnsf÷llin, sem varasamt e­a ˇm÷gulegt var a­ sundrÝ­a. Ůrßtt fyrir řmislega hugkvŠmni fer­amanna ur­u ■eir a­ gjalda ˙fnum vatnsf÷llum dřran toll. Ůa­ hefur ■vÝ eflaust veri­ m÷nnum hugleiki­ um langan tÝma a­ bŠta samg÷ngur svo a­ ■eir kŠmust grei­lega fer­a sinna. Lykilatri­i Ý ■vÝ var a­ br˙a vatnsf÷ll, enda voru sumar sveitir, eins og ÍrŠfasveit Ý Austur-Skaftafellssřslu, allmj÷g einangra­ar vegna ■eirra.

Br˙arger­ hˇfst a­ einhverju marki ß nÝtjßndu ÷ld, en ■a­ bei­ ■ˇ tŠkni tuttugustu aldarinnar a­ leysa af hendi mestu stˇrvirkin ß ■vÝ svi­i. L÷g um br˙arsjˇ­ voru sett ß Al■ingi ßri­ 1941 og fyrir fÚ hans var bygg­ur fj÷ldi stˇrbr˙a yfir m÷rg helstu vatnsf÷ll landsins. Tuttugu ßrum sÝ­ar fluttu ■ingmenn Austurlands till÷gu ß Al■ingi um athugun ß br˙ager­ ß Skei­arßrsandi. S˙ tillaga var sÝ­an sam■ykkt og afgreidd sem l÷g frß Al■ingi 16. aprÝl 1962. Br˙ yfir J÷kulsß ß Brei­amerkursandi var vÝg­ 2. september 1967 og sama ßr sam■ykkti Al■ingi till÷gu um a­ lßta gera ߊtlun um ävega- og br˙arger­ir ß Skei­arßrsandi, sem tengi hringlei­ um landi­ô. ═ vegaߊtlun 1969-1972 voru veittar 7,6 milljˇnir krˇna til grei­slu kostna­ar vi­ nau­synlegar rannsˇknir til undirb˙nings framkvŠmda ß Skei­arßrsandi.

Ljˇst var a­ lagning vegar yfir Skei­arßrsand og bygging br˙a ß ■eirri lei­ hlaut a­ kosta stˇrfÚ. Jˇnas PÚtursson, ■ingma­ur Austurlands, fann lausn ß ■vÝ og flutti frumvarp um ähappdrŠttislßn rÝkissjˇ­s fyrir h÷nd Vegasjˇ­s vegna vega- og br˙arger­a ß Skei­arßrsandi, er opni hringveg um landi­ô sem var sam■ykkt sem l÷g frß Al■ingi 23. mars 1971.

Vegalengd um Skei­arßrsand milli N˙pssta­ar og Skaftafellsßr er um 34 km. Allm÷rg vatnsf÷ll falla um sandinn. Mest ■eirra eru N˙psv÷tn og S˙la, sem hafa sameiginlegan farveg, og GÝgja og Skei­arß. Helsta vandamßli­ vi­ ■essi vatnsf÷ll eru j÷kulhlaupin sem koma Ý ■au me­ nokku­ reglulegu millibili. Ůau mß einkum rekja til tveggja stˇrra vatnsgeyma, GrŠnalˇns vi­ vesturja­ar Skei­arßrj÷kuls og GrÝmsvatna Ý nor­anver­um Vatnaj÷kli, en hlaup ■a­an fß framrßs vÝ­a undan j÷klinum ■ˇ meginhluti vatnsins renni um farveg Skei­arßr og Ý minna mŠli GÝgju. Ůegar j÷kulhlaup ver­a, er ekki um neina fasta farvegi vatnsfallanna a­ rŠ­a og er ■ar komi­ a­ helstu vandkvŠ­um vi­ br˙arger­ ß ■essu svŠ­i. Vi­ allar ßrnar var ■vÝ a­eins hluti farvega br˙a­ur, en sÝ­an voru bygg­ir varnargar­ar og dřpka­ir farvegir til a­ lei­a vatni­ undir brřrnar. Ůrjßr stŠrstu brřrnar eru allar s÷mu ger­ar, stßlbitabrřr me­ timburgˇlfi. H÷nnun og frßgangur br˙nna er me­ ■eim hŠtti a­ sem minnst tjˇn hljˇtist af stˇrum j÷kulhlaupum. ═ hamfarahlaupunum 1996 reyndi ß ■essa ■Štti og kom ■ß Ý ljˇs a­ vel haf­i veri­ b˙i­ um hn˙ta og hugvitssamlega Ý upphafi. ŮvÝ er ˇhŠtt a­ segja a­ framkvŠmdirnar ß Skei­arßrsandi sÚu rˇs Ý hnappagati okkar ßgŠtu Vegager­armanna og ßrei­anlega ekki s˙ eina sem ■ar situr.

┴­ur en framkvŠmdir ß Skei­arßrsandi hˇfust var vegurinn frß KirkjubŠjarklaustri a­ N˙pssta­ endurbygg­ur a­ langmestu leyti og einnig kafli frß Skaftafellsß a­ Virkisß. ═ september 1972 hˇfust sÝ­an framkvŠmdir ß Skei­arßrsandi. Hinn 14. j˙lÝ 1974 var svo hringvegurinn formlega opna­ur og fˇr ath÷fnin fram vi­ vestari br˙arspor­ Skei­arßrbr˙ar, sjß dagskrß. Ůar fluttu ßv÷rp Sigurbj÷rn Einarsson biskup, Eysteinn Jˇnsson, fyrrverandi rß­herra, og MatthÝas Johannessen, forma­ur Ůjˇ­hßtÝ­arnefndar 1974. Samg÷ngurß­herra, Magn˙s Torfi Ëlafsson, opna­i hringveginn formlega me­ ßvarpi og sag­i m.a.:

ä═ dag er hringnum loka­, hringvegurinn sem tengir bygg­irnar umhverfis ═sland Ý samfellda heild, svo a­ ■ar er hvergi lei­arendi lengur ß akfŠrum vegi. HÚ­an af er unnt a­ hefja akstur hvar ß landinu sem vera skal og halda rakleitt skemmstu lei­ Ý ßfangasta­, ßn ■ess a­ nokkur torfŠra hamli lengur fer­ ÷kutŠkis.

Lok ■ess verks, sem starfsmenn Vegager­ar rÝkisins hafa unni­ hÚr ß Skei­arßr-sandi undanfarinn 21 mßnu­, valda ■vÝ a­ ßrsins 1974 ver­ur minnst um ˇkomin ßr fyrir ■ann atbur­ Ý samg÷ngus÷gu landsins sem Úg hika ekki vi­ a­ kalla merkastan allra sem var­a samg÷ngur ß landi. SÝ­asta haftinu, sem hamla­i grei­ri f÷r me­ bygg­um hringinn Ý kringum landi­, hefur veri­ rutt ˙r vegi, og ■ar me­ er ═sland or­i­ anna­ land og enn betra en ■a­ hefur veri­ fram til ■essa.ô

Sigur­ur Jˇhannsson, vegamßlastjˇri, lřsti framkvŠmd-um og greindi m.a. frß ■vÝ a­ l÷g­ vegalengd nam alls 61 km, sj÷ km voru styrktir og endurbŠttir og fjˇrir km af hli­arvegum voru lag­ir. Ůß voru bygg­ir varnargar­ar, alls 17 km, og 12 brřr, sem samanlagt voru 2004 m a­ lengd. Einnig kom fram Ý mßli Sigur­ar a­ kostna­ur vi­ framkvŠmdirnar var ߊtla­ur 850 milljˇnir krˇna, ■egar ■eim vŠri a­ fullu loki­.

HßtÝ­arh÷ldum vi­ Skei­arßrbr˙ lauk me­ dansleik ß palli fram eftir kv÷ldi, en bo­sgestir snŠddu kv÷ldver­ Ý SindrabŠ ß H÷fn ß­ur en ■eir hÚldu fluglei­is til ReykjavÝkur.

Heimildir

  • Indri­i G. Ůorsteinsson, Ůjˇ­hßtÝ­in 1974. I. bindi. ReykjavÝk 1986.
  • "Lokaßfangi hringvegarins, Skei­arßrsandur". Ëprenta­ur bŠklingur Vegager­ar rÝkisins, ReykjavÝk 1974.